Ved hjælp af tekst, billeder og videoer, vil denne blog give jer derhjemme et indblik i, hvad vi går og laver på Virgin Islands i forbindelse med TST-projektet, som er et samarbejde under Associated Schools Project i UNESCO-regi.

søndag den 10. januar 2016

Dag 1

Se video for i dag: St. Croix dag 1 video

Efter en lang rejse fra Danmark, er vi endelig ankommet til St. Croix. Vi kom om aftenen d. 7 Januar og blev hentet af Duane, som er vores "lokale mand". Han kørte os ud til vores hotel, hvor vi gik i seng med det samme.

Dagen efter stod det på afslapning og pleje af jetlag. Vi gik lidt rundt i Frederiksted, hvor vi bor, og var på stranden.

Lørdag begyndte det officielle program. Vi blev hentet af vores chauffør Mr. Bannish, sammen med to lærere Annika og Sarah, og fik en lille rundtur af Fredriksted. Vi var bl.a. ude ved nogle nedlagte sukkerplantager.

Den ene hed "Mount Washington", som lå et godt stykke oppe i regnskoven. Efter endt rundtur tog vi til Salt River (Columbus Landing), hvor der var tid til en hurtigt dukkert. Herefter kørte vi videre til St. Croix hovedby, Christiansted, og så den danske kirkegård, hvor flere gamle plantageejere og betydningsfulde danske udsendinge ligger begravet. Derefter gik turen hjemad, hvor dagen blev rundet af på stranden med solnedgang ud over det Caribiske Hav.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar