søndag den 17. januar 2016

Dag 9



Video St. Croix dag 9

Søndag morgen begav vi os med Duane som guide ud på Maroon Ridge Hike, der er en historisk vandrerute, som følger den sti de bortløbne slaver (maroons) fulgte, hvorefter de byggede improviserede tømmerflåder for at flygte til Puerto Rico. Den bakkede sti går gennem tæt skov, og man skal holde øje for ikke at snuble over rødder, skride ned af skrænten eller få lianer i fjæset. Natten var regnfuld, så ruten var flere steder glat. Dog blev vi præsenteret for nogle fantastiske udsigter undervejs, og vi endte på en stenet og vild strand, hvor vi kunne se de høje bølger slå ind på de rå klipper. Da vi kom tilbage til startpunktet for vandreruten kørte vi med Duane hjem i hans pick-up truck - med 5 på bagsædet og 3 på laddet. 


Resten af dagen var til fri disposition, og tropperne blev spredt. Et stort krydstogtskib havde lagt til i Frederiksted, hvilket betød, at byen var usædvanlig livlig - alle butikker og boder var åbne for de mange fuldfede cruise-turister. Det var specielt at se så mange turister i byen, der ellers er helt turist-fri, men vi skulle hilse at sige, at arrangementet var fint at beskue fra stranden i fred fra ståhejen.
I morgen skal vi forfærdeligt tidligt op. Det er noget lort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar