Ved hjælp af tekst, billeder og videoer, vil denne blog give jer derhjemme et indblik i, hvad vi går og laver på Virgin Islands i forbindelse med TST-projektet, som er et samarbejde under Associated Schools Project i UNESCO-regi.

onsdag den 13. januar 2016

Dag 5


Video for i dag: St. Croix dag 5

Dag fem bød på en historisk rundtur i den største af de to tvillingebyer på øen, Christiansted. Her fik vi en privat rundvisning af George Tyson, som er en yderst belært og engageret 78-årig, der kunne berette om især St. Croix historie, de politiske issues samt raceforskelle, set ud fra et meget personligt perspektiv. Den enorme historieviden, han besidder, har han opbygget gennem de sidste 25 år, han har boet på øen.

Grundet hans meget dybdegående analyser og perspektiver på Christianssted historie, fik vi et indblik i alt lige fra nedlæggelsen af vandledningssystem, hvilket kostede enorme oversvømmelser i byen til en elektronisk database, som indeholder afrikanernes slægtshistorie, som ikke er publiceret for offentligheden grundet pengemangel. Til trods for de mange forskellige beretninger, var der dog én særlig ting, der gik igen i mr. Tysons fortællinger: Passion. Han var en mand af mange ord og havde en fantastisk indlevningsevne, der var med til at fastholde vores opmærksomhed.

Denne passion resulterede dog også i, at vi overskred tidsplanen med hele 2 timer. En tur på to timer blev til en hed, oplysningsrig gåtur i Christiansteds gader på fire timer. Men vi tog det med et smil velvidende, at vi nu besidder en langt større viden end før - så et stort tak skal der lyde til Mr. Tyson! En gammel ræv, der har styr på sine facts!

Efterfølgende kunne vi se frem til en afslappende dag, der bestod af strandtur, lektielæsning eller solbadning - alt efter ønske og behov!

I morgen går turen tilbage til skolerne, nu rustet med ny viden omkring St. Croix fortid.





1 kommentar:

  1. spændende læsning og interessant at høre om jeres oplevelser på Sct Croix- lyder til I får en masse indtryk, ny viden både om historie og strandene.Formentlig har I også en masse refleksioner over det I ser og hører. Godt at høre I har så megen kontakt med beboerne på øen. Fortsat god tur- glæder mig til at læse mere og se flere billeder.

    SvarSlet