Ved hjælp af tekst, billeder og videoer, vil denne blog give jer derhjemme et indblik i, hvad vi går og laver på Virgin Islands i forbindelse med TST-projektet, som er et samarbejde under Associated Schools Project i UNESCO-regi.

mandag den 11. januar 2016

Dag 2


Se dagens video: St. Croix dag 2 video

Dag 2 i det caribiske stod fra morgenstunden i kirkens tegn. Vi besøgte ”Refuge Tabernacle Church”, hvor den letlevende og meget energiske kirkegang sprang i øjnene og gav en stor kulturel oplevelse og en øjenåbner for, hvordan kirkegang også kan foregå. Efter endt gudstjeneste kørte vi til Rainbow Beach, hvor der hver søndag er fest og levende musik på stranden. 
Der var rigtig mange mennesker, og humøret var højt på trods af, at solen var skjult bag skyerne.

Resten af dagen slappede vi af og lavede mad.
I morgen begynder vores mere formelle opgaver på turen, ved blandt andet skolebesøg og workshop med lokale skoler.