Ved hjælp af tekst, billeder og videoer, vil denne blog give jer derhjemme et indblik i, hvad vi går og laver på Virgin Islands i forbindelse med TST-projektet, som er et samarbejde under Associated Schools Project i UNESCO-regi.

tirsdag den 12. januar 2016

Dag 4

Se video: St. Croix dag 4

På dag fire besøgte vi to forskellige High Schools i Frederiksted. Dagen startede dog med en mindre forsinkelse, idet Mr. Banish (vores yderst venlige taxa-chauffør) kom en halv time for sent ift. aftalt, og derfor havde vi kun 30 min. sammen med den klasse, som vi skulle have haft undervisning med. De 30 min. blev dog udnyttet til fulde, og vi lærte at tale engelsk med en helt særlig dialekt, som er brugt på øerne.Et eksempel på denne dialekt kunne være: "On the weekends we does go partying and to the beach with our friend dem." 
En engelsklærer i DK vil nok kalde dette for "very bad english," men det er korrekt sprog og hyppigt brugt blandt de indfødte i VI, hvis samtaler foregår i et vanvittigt tempo, så vi danskere overhovedet ikke kan følge med. Yderligere lærte vi eleverne at sige små fraser om Virgin Islands på dansk. De fleste havde utrolig svært ved at udtale de danske ord, men tog det med oprejst pande og prøvede igen og igen, og til sidst lykkedes det også!
Alt i alt var det et mindre, men meget lærerigt besøg på "St. Croix Educational Complex" - hvor både elever som lærere fandt stor begejstring for Danmark og "hvide" danskere i det hele taget. Vi blev kigget en del på, men på ingen måde nedladende, nok mere i forundring over, hvad vi lavede på deres skole.

Efterfølgende blev vi hentet af Mr. Banish igen, hvorefter vi blev kørt til en anden skole "Central High School", hvor vi skulle være en del af engelskundervisningen. Her blev vi sat i små grupper ved bordene i klassen, hvor vi blev sat ind i, hvordan de analyserede digte samt fik inputs om, hvordan deres undervisning foregik og hvilke fag. Hvad der blev snakket om i de forskellige grupper afhang af, hvad man fandt interessant at spørge om.

Efter denne spørgetime og snakken sammen med de forskellige elever, var det tid til, at vi præsenterede vores oplæg om det danske skolesystem, som vi havde forberede hjemmefra. Denne præsentation skulle være med til at skabe et billede af, hvor der er forskelllige og ligheder i forhold til det amerikanske skolesystem. De fandt det især "vildt," at man i DK bliver betalt for at gå på gymnasiet i form af SU og ligeledes var de forundret over, at det er lovligt at drikke alkohol på skolen i forbindelse med fester.
Eleverne og lærerne så det nærmest som et paradis at tage uddannelse i DK med alt den frihed til at vælge retning (samfundsfaglig, naturvidenskabelig) og desuden blev man BETALT for at gå i skole. Ja, det lyder måske også lidt vildt, men vi betaler til gengæld 50% i SKAT, så helt gratis er det ikke.

Til slut blev vi introduceret for rektoren, hvilket er MEGET stort på VI - og ikke noget man normalt får lov til. Men vi/danskere er meget velset og de er utrolig gæstfrie, så derfor skulle vi også lige møde overhovedet på skolen!

Da vi kom hjem fra skolebesøg var resten af dagen til fri disposition. Her valgte størstedelen at tage til stranden og slappe af, mens resten bl.a. fandt tid til at læse en bog eller tage en lur og reflektere over dagen.

ALT I ALT en super skøn dag med høj solskin. Thumps up for 28 grader og badning


Dag 3

Se video her: St. Croix dag 3 - video

Dag tre bød på vores første besøg i Christiansted, den største by på St. Croix. Her skulle vi deltage i et projekt kaldet "Our common string", som foregik i en gammel dansk kirke, med elever fra tre forskellige skoler - to high schools og en elementary school. Projektet var en slags introduktion til TST-projektet og bestod af forskellige ice breakers for at få os og de lokale elever til at snakke sammen og dele erfaringer om vores fælles historie med fokus på slavehandelen. Efter en introduktion af forskellige repræsentanter fra skoleledelser og andet lækkert fik vi en guidet tour på Fort Christiansværn - det gule fort. Her stod en meget velforberedt og entusiastisk ranger fra National Park Service klar med historier og informationer om øernes historie samt en rundvisning på fortet.
Rundturen præsenterede os bl.a. for fangernes usle forhold i små grå celler uden vinduer. Vi fik også et indblik i soldaternes trivielle hverdag, der mest af alt bestod i at stå vagt ved fortet i middagsheden - ikke særlig misundelig.

Mættet af historiske input drog vi tilbage til den gamle kirke, hvor en lokal skole havde forberedt en fremvisning af den nationale dans - quadrille. Den minder lidt om lanciers. Herefter blev der serveret ægte frokost (med grøntsager til Sandras glæde). 
Resten af dagen hip-hoppede vi.

Se videoen sgu. Der er masser af guf.
video > skrift

Ses!